Business Analyst (Sabbatår)
We usually respond within three days
Hejsa! 👋
Siden du har fundet vej hertil, vil du sikkert gerne vide mere om vores stilling som Business Analyst og du har trods din unge alder helt sikkert allerede udvist en arbejdsmoral, som har sat dig foran dine jævnaldrende👀 Står du med et sabbatår foran dig eller er mellem gymnasiet og uni og vil bruge det på noget, der faktisk rykker? Har du til tider følt dig en anelse malplaceret og savner at lande på en hylde med andre ambitiøse mennesker? Så er du måske den næste stjerne hos en af Nordens hurtigst voksende tech startups 💥 Men først burde vi måske fortælle dig mere om hvad vi laver, og endnu vigtigere, hvorfor.
Resights startede med en vision om at konsolidere ejendomsdata på en enkelt platform - for at spare tid og forbedre beslutningstagningen. Slut med rodede regneark eller mavefornemmelser 😵💫 Siden da har vi gennem et usædvanligt tæt forhold til kunderne, udviklet platformen enormt. I dag dækker platformen mange forskellige use cases og er meget mere end en database, fra at finde nye investeringsejendomme til at analysere byer eller automatisere breve til ejendomsejere. Den røde tråd er ejendomsdata og hvordan vi kan gøre det muligt for vores kunder at drive mere forretning.
Så kort sagt, det er Resights. Men i virkeligheden er det, der virkelig definerer os, de 55 mennesker bag vores software. En samling af nørdede holdspillere, som på fem år har bygget en af de hurtigst voksende startups i Danmark, med over 1200 kunder. Endda med en positiv bundlinje og uden nogen VC-check. Vigtigst, har vi haft det hamrende sjovt undervejs, fordi det er en del af vores DNA🧬
Vi forestiller os at du...
· Har udvist et exceptionelt højt ambitionsniveau i skolen, i et arbejde eller anden personlig passion.
· Er dygtig til at anskue samt løse problemer
· Har sabbatår eller er mellem gymnasie og uni.
· Kan arbejde fuldtid.
· Har det fint med tal, data og systemer, fx Excel eller et CRM.
Hvis du ikke føler at du møder alle vores krav for rollen, så tilskynder vi dig at ansøge alligevel. Vi ved at kompetencekløfter og imposter syndrom kan få kandidater til at læse sig ud af en rolle - vi opfordrer dig til at læse dig ind i den.
Strategy & Operations teamet i dag 📈
Du bliver en del af et team på 8 personer. Teamet er ungt, og alle driver selv deres projekter fra idé til resultat. Det kræver høj arbejdsmoral og ambitioner, og det er også det, der binder os sammen. Som Analyst får du et sjældent indblik i, hvad det vil sige at styre en vækstvirksomhed. Med en medarbejderstab som er vokset fra 2 til 55 medarbejdere på blot fem år, er der uendelige muligheder for at optimere og sætte struktur på forretningen - og det er din opgave. Du skal kunne tænke som en konsulent, men eksekvere som en iværksætter, ved at tage nye forretningsområder fra 0 til 100. Ikke en masse powerpoint og excel, dine opgaver har derimod direkte indflydelse på den fortsatte vækst. Teamet er kendetegnet ved en exceptionel arbejdsmoral og et tæt sammenhold.
Om rollen
I denne rolle arbejder du med GTM og RevOps. Go-to-market (GTM) handler om, hvordan vi får Resights ud til de rigtige kunder. Hvilke markeder og segmenter vi går efter, hvordan vi kontakter dem, og hvordan vi følger op. RevOps er alt det, der får salget til at køre bag kulissen. CRM, pipeline-data, automatiseringer og de tal og processer, som salg og Customer Success arbejder efter. Vores salgsteam vokser, og det stiller krav til begge dele. Sælgerne skal have flere og bedre leads, de skal bruge mindre tid på manuelt arbejde, og vi skal vide præcis, hvad der konverterer.
Hvis du vil høre lidt mere om Operations-teamet i Resights, kan du lytte til denne podcast med vores CEO og Founder, Lars Horsbøl, og første ansatte i Operations, Christian Vestergaard, fra 05:00-20:00:
https://open.spotify.com/episode/7FzJwW7l6uyATF5daC4lG8?si=2d6537dd07dd4773.
Hvorfor vælge Resights?
Vi tror på, at fordele er mere end gratis øl og konkurrencedygtig løn. Selvom vi også kan sætte flueben i de bokse 😉, ved vi at de vigtigste fordele er dem, der taler til dig på et dybere og mere personligt plan. Med andre ord, en hverdag fyldt med interessante udfordringer og muligheden for at gøre en forskel.
· Et fantastisk kontor med intense kampe i Mario Kart, loungeområder hvor du kan slå dig ned, barista kaffe og meget mere på borgergade i hjertet af København 🕹
· Masser af sociale arrangementer. Fra keramik til havespil, counter strike og grill
· Gratis frokost og et køkken propfyldt med snacks 🍕
Rollen udfyldes hurtigst muligt.
For eventuelle spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte Rasmus Rex (COO og tidligere Business Analyst) på +45 4226 9820.
- Department
- Strategy & Operations
- Locations
- Copenhagen